Hvad er en Ebog?

En Ebog er en elektronisk udgave af en almindelig papirbog. En Ebog er i princippet blot en dokumentfil, men er ikke formateret til et bestemt papirformat og kan dermed dynamisk formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning - og med omfattende metadata muligheder.

Ebogens dokumentformat må ikke være låst til et bestemt papirformat, så tekstdokumenter med aktiverede DTP faciliteter f.eks. PDF-format er mindre egnede til Ebøger. Hvis e-boglæseren kan vise en hel A4/letter-side, kan PDF-dokumenter med stor sikkerhed læses uden ulemper. En oplagt ulempe ved læsning af A4/letter formaterede sider på en skærm, som ikke kan vise hele siden er, at man skal skubbe siden højre og venstre for at læse evt. tekstlinjer.

Ebogen kan især læses på en dedikeret e-bogslæser, men kan også læses på computer, PDA og andre håndholdte enheder som f.eks. smartphones - muligvis med begrænsninger:

E-bøger uden nogen form for DRM burde uden problemer kunne konverteres til andre e-bogsformater og derfor vises af mange typer af e-bogslæsere.

En ebog, der har DRM (kopisikring) er indskrænket til kun at blive læst på bestemte ebogslæsere og med proprietære programmer. E-bøger med DRM kan af samme grund typisk ikke konverteres til andre e-bogsformater.
E-bøger med digitalt vandmærke kan normalt konverteres til andre e-bogsformater.

Ebogen kan mere end blot være en elektronisk kopi af en papirbog. Den kan indeholde links og lyd - dog begrænset af e-bogslæseren. Hvis man vil have flere faciliteter, er det en PDA man skal se på.

E-bogen fylder lidt. En almindelig ebog med tekst alene, fylder normalt omkring 100kB-1 MB.












Information på sider:

Bøger - Ebger -



 Du er her: Ebøger - Ebøger -